Vilken kanal visar Vores planet?

Gamla visningar

Thursday (4/9)
DR1
09:30-10:20

Vores planet

Rundt om kontinenterne ligger verdenshavet. Det dækker næsten tre fjerdedele af jordoverfladen, og alligevel er det meste af det uden for vores rækkevidde. Meget af det er mere eller mindre tomt, en vandørken, og de dyr, der findes her, bruger det meste af deres tid på at søge føde ved brug af mindst mulig energi. Men selvfølgelig er her dyr. Fra den største fisk, hvalhajen, der er fjorten meter lang og vejer tredive tons, til kæmpestore djævlerokker og et sært væsen som vampyrblæksprutten fra helvede. For ikke at tale om det største dyr, der nogen sinde har eksisteret, blåhvalen, der kan veje næsten tohundrede tons, dobbelt så meget som den største dinosaurus.
Wednesday (3/9)
DR1
09:30-10:20

Vores planet

Planetens største skove er løvskovene og nåleskovene i de klimabælter, hvor årstiderne skifter. Tajgaen ligger i et bælte på den nordlige halvkugle og rummer en tredjedel af alle jordens træer. Ved tajgaens nordligste grænse varer vækstsæsonen kun én måned om året, og det kan tage et træ halvtreds år at blive større end en kimplante. Her er ikke mange dyr, men man kan møde både los, polarræv, jærv og elg, der er et af de få dyr, der kan æde nåletræernes nåle. Nogle af verdens ældste træer vokser i de amerikanske nåleskove. Nogle af fyrretræerne har stået her i femtusind år. De voksede allerede, før pyramiderne blev bygget, og var tre tusind år gamle, da Jesus blev født. I den tempererede regnskov i Chile finder man nogle mærkværdige små dyr, blandt andet verdens mindste hjort, puduen og det mindste kattedyr i Nord- og Sydamerika, kodhod'en.
Tuesday (2/9)
DR1
09:30-10:20

Vores planet

De lavvandede havområder langs jordens kontinenter udgør kun otte procent af klodens have, men de rummer langt størstedelen af alt liv i havet. Ved ækvator møder vi en pukkelhvalhun med sin unge. Den sårbare unge er tre uger gammel tre meter lang, vejer næsten et ton og drikker femhundrede liter mælk om dagen. Havets største planteædende pattedyr er en slags søkøer, kaldet dygonger. De lever af blæretang ved Australiens vestkyst, og en flok dygonger kan rydde et område på størrelse med en fodboldbane på en dag. I det lave vand har nogle intelligente delfiner udviklet en speciel fisketeknik. Ved hjælp af halen kommer de så langt op i omdrejninger, at de nærmest bliver til luftpudebåde. De får så meget fart på, at de kan nå helt ind til fiskene på lavt vand. Koralrevene er de golde haves oaser. Her er en mangfoldighed af liv i alle former og farver, der lever af hinanden på de særeste måder.
Monday (1/9)
DR1
09:30-10:20

Vores planet

Den tropiske regnskov er planetens væksthus. Kun tre procent af landjorden er dækket af regnskov. Alligevel lever over halvdelen af jordens plante- og dyrearter her. De mange forskellige arter lever side om side efter et sindrigt system. Her finder vi paradisfugle, som generationer af kræsne hunner har fået til at udvikle fantastiske parringsspil, løvfrøhanner, der springer ud fra trætoppene og bruger deres store svømmefødder som faldskærme og en edderkop, der både kan rappellere og dykke, og i trætoppene lever mange forskellige slags aber, som edderkopaber og tamarinere. Selv om de fleste af regnskovens dyr er små, lever der i nogle af klodens regnskove både skovelefanter, skovkafferbøfler, penselsvin, orangutanger og chimpanser.
Friday (29/8)
DR1
09:30-10:20

Vores planet

Følelsen af tomhed på de store vidder er kun en illusion. For den største koncentration af dyreliv på jorden lever faktisk på sletterne, og det skyldes kun én eneste ting: græs. Denne mirakuløse plante dækker en fjerdedel af al landjord på planeten. Græs kan blive oversvømmet, brændt af, svedet og frosset. Det tåler det hele, og millioner af dyr lever af denne overflod. Fra snegæs, polarræve, rensdyr og ulve på den arktiske tundra til zerengazeller og rovfugle i det ydre Mongoliet. Fra de tusind tilbageværende bisonokser af de tres millioner, der engang levede på én af verdens frodigste græsstepper, den nordamerikanske prærie, til elefanterne på den afrikanske savanne.
Thursday (28/8)
DR1
09:30-10:20

Vores planet

Begge jordens poler er dækket af is. De er planetens største vildmarker, og det kræver utrolig udholdenhed at overleve her. Intet sted på jorden er årstidsskiftene så ekstreme. Det betyder, at isen hvert år breder sig og trækker sig tilbage igen, og at alt liv styres af disse udsving. Hvor Antarktis er et kontinent, der er lige så stort som USA, er Arktis et stort isdækket hav omgivet af land. På trods af de ekstreme livsbetingelser er der masser af liv, Fra pingviner, pukkelhvaler og adskillige fuglearter på Sydpolen til edderfugle, polarræve, hvalrosser og isbjørne på Nordpolen.
Wednesday (27/8)
DR1
09:30-10:20

Vores planet

En tredjedel af planetens landjord er ørken. Disse store, bare pletter på jordens overflade ser ikke ud til at rumme noget liv. Men i alle ørkener findes der dyr og planter, som det lykkes at overleve. For at undgå at blive stegt i solen er de fleste smådyr i ørkenen dog natdyr. Nogle af undtagelserne er de hårdføre vilde kameler i Gobi-ørkenen i Mongoliet, hvor temperaturen svinger fra halvtreds grader om sommeren til fyrre minusgrader om vinteren, de nøjsomme elefanter og løver i den namibiske ørken og kænguruerne i Australien, der afkøler sig ved at slikke sig på fingrene. Også ørkenvæksterne er forunderlige. Kæmpekaktussen saguaro kan rumme fem ton vand i stænglen, og et enkelt lille regnskyl kan vække et plantefrø til live, der har ligget i dvale i tredive år.
Tuesday (26/8)
DR1
09:30-10:20

Vores planet

Hulerne er jordens sidste uudforskede område, en indre verden, hvor kun de modigste vover sig ned. De fleste huler er dannet af kalksten, der er blevet ætset væk af regnvand. Lige under vores fødder ligger der utallige kilometer huleskakter og -gange. Svalehulen i Mexico er så stor, at hele Empire State Building kunne stå inde i den, og en jumbojet kunne flyve igennem hjortehulen på Borneo. Det mest utrolige er, at der er masser af liv i hulerne, lige fra flagermus til nogle af de særeste og mindst kendte dyr på jorden.
Monday (25/8)
DR1
09:30-10:20

Vores planet

Alt liv på landjorden er afhængigt af ferskvand. Kun tre procent af vandet på jorden er ferskvand, og det dyrebare vand er fuldt af overraskelser. Verdens vådeste sted ligger på toppen af de isolerede, fladtoppede bjerge i Venezuela, der kaldes 'tepuis'. Fugten stiger som vanddamp fra havets overflade og bliver blæst ind over land. Når den fugtige luft rammer bjergene, tvinges den opad. Så bliver den afkølet og fortættes først til skyer og siden til regn, der er kilden til al ferskvand. Ferskvandets rejse indledes højt oppe i bjergene. Det begynder som ydmyge vandløb og vokser til enorme floder med masser af liv på den lange vej mod søer og have. Vi ser gråbjørne smæske sig i laks, kæmpesalamandere på fiskere og de fem meter lange nilkrokodiller, der ligger på lur efter vandrende gnuer, oddere der danner fiskelav og makakaber, der dykker for sjov i mangroveskovene.
Friday (22/8)
DR1
09:55-10:45

Vores planet

Livet på de højeste bjergtinder er en kold og fremmed verden, men alligevel er der dyr, der kan overleve her. Næsten fem kilometer oppe i det etiopiske højland lever geladabavianerne side om side med den afrikanske stenbuk. I Andesbjergene i Sydamerika møder vi en puma med sine fire unger, og i Rocky Mountains i USA en gråbjørnemor med sine to unger. I verdens højeste bjerge i Himalaya er det sjældneste af Himalayas dyr, sneleoparden, på jagt for at skaffe føde til sin et år gamle unge, og i den østligste del af Himalaya i Kina må den store Panda klare sig igennem vinteren. Den kan ikke gå i hi som andre bjørne, fordi den ikke er i stand til at opbygge tilstrækkelige fedtdepoter på den slags bambus, som den lever af.